Nyheder

Ælnoth meddelelser 2017 nr. 2

Meddelelser fra ÆLNOTH

Katolsk historisk forening for Danmark

2017, 17. årg., nr. 2. Udsendt 10. februar 2016

Hjemmeside: www.aelnoth.dk

Referat af generalforsamlingen 2017   

som fandt sted lørdag den 28. januar 2017 i Sankt Andreas Bibliotek, Gl. Kongevej 15, København V.

fra kl. 14.00-14.40.

Formand Helge Clausen bød de fremmødte 13 medlemmer velkommen til årets generalforsamling.

Ad. 1: Valg af ordstyrer og referent.

Stig Holsting blev foreslået og valgt som dirigent. Som referent blev Helge Clausen foreslået og valgt.

Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt varslet og indkaldt, og dermed beslutningsdygtig.

Ad. 2: Formandens beretning, debat og godkendelse heraf.

Formanden indledte mødet med at mindes foreningens mangeårige medlem Tove Lindskog, som var afgået ved døden sidst i december.

Ælnoth-året 2016 blev indledt med generalforsamling og medlemsmøde den 30.I., hvor der deltog 11 medlemmer. Asbjørn Nordam og Torben Riis blev genvalgt for de næste to år. Sebastian Olden-Jørgensen og Kirsten Kjærulff blev genvalgt som suppleanter for 1 år, og som revisor fortsatte Eva Vinther.

Efter generalforsamlingen blev årets første medlemsmøde afholdt. Asbjørn Nordam causerede med forskellige nedslag i historien om det katolske Viborg. Jeg gav en kort status for bestræbelserne på at finansiere driften af Sankt Andreas Bibliotek. Herefter var der en almindelig informationsudveksling vedr. katolsk historie, særligt i Danmark. Tanken om at oprette et katolsk museum blev drøftet, og det blev nævnt, at det er 150 året for Johannes Jørgensens fødsel, og at denne er udpeget som Årets Klassiker forfatter.

Efter mødet konstituerede bestyrelsen sig med mig som formand og kasserer, Asbjørn Nordam som næstformand, Torben Riis som sekretær og sr. Anna-Maria som menigt medlem.

Næste medlemsmøde var den 18.VI., hvor Sebastian Olden-Jørgensen talte på grundlag af sin nye biografi Herluf Trolle. Adelsmand, kriger og skolestifter om ”Den katolske Herluf Trolle”. Bogen var udkommet i anledning af 500-året for Herluf Trolles fødsel (1516-1565). Der var 18 deltagere, heriblandt flere gamle herlovianere.

Den 17.IX. var der en medlemsekskursion til Lund, hvor domkirken blev besøgt og gennemgået. Efter et besøg i Arken Bokhandel spiste de 10 deltagere frokost og besøgte derefter Drottens Kyrkoruin og Domkirkemuseet, hvor der var mange fine, førreformatoriske ting. Næste stop var dominikanernes kapel i Sandgatan 8, hvor der var en kort beretning om deres historie i Lund, hvortil de allerede kom i 1221 og vendte tilbage i 1947. På vej tilbage til stationen gjorde vi holdt ved det sted på Klostergatan, hvor franciskanerklosteret havde ligget. Her fortalte Nybo om fundet af Jakob Erlandsens grav i 1972 under en udgravning. Kraniet var blevet gennemhullet af en armbrøstpil, hvilket tyder på, at han ikke døde af sygdom på Rygen, men blev myrdet.

Årets sidste medlemsmøde fandt sted den 3.XII., hvor der var en mini-ekskursion til Jesu Hjerte Kirke. Her stod jeg for en guidet tur i kirken, hvor de 10 deltagere bl.a. hørte om kirkens ombygning i begyndelsen af 1970’erne. Rasmus Kaare Frederiksen, som har et indgående kendskab til kirken, supplerede med flere interessante beretninger. Bagefter fortsatte mødet her i biblioteket med lidt gløgg og julehygge.

Ælnoth havde ved årets begyndelse 45 medlemmer. I årets løb er 1 død (Tove Lindskog), der er kommet 1 nyt medlem og 1 er blevet slettet efter ikke at have reageret på rykkere for manglende kontingentindbetaling. Der er således ved årets slutning 44 medlemmer.

Der er i årets løb udsendt 6 numre af Meddelelser fra Ælnoth. Der er ikke udkommet nye numre i skriftserien, men et par numre er under forberedelse.

Ælnoths hjemmeside er blevet vedligeholdt, og her kan man læse alle relevante meddelelser. Medlemmer, der har email, får naturligvis stadig meddelelserne sendt direkte, og det gør de få, der ikke har email også, men med den stadig dyrere og mere langsommelige post.

Formandens beretning blev godkendt.

Ad. 3: Kassererens beretning (fremlæggelse af det reviderede regnskab), debat og godkendelse heraf.

Helge Clausen gennemgik det omdelte reviderede årsregnskab, der udviste et overskud på kr. 3.005,20. Indtægterne var på kr. 4.970,00. De 43 medlemmer havde foruden kontingent bidraget med gaver på i alt kr. 570,00. Udgifterne på 1.964,00 hidrørte mestendels fra medlemsmøder. Kassebeholdningen ved udgangen af 2016 var kr. 30.128,18. Det reviderede regnskab blev godkendt.

Ad. 4: Fastsættelse af kontingent.

Bestyrelsen foreslår uændret 100 kr./år. Forslaget blev godkendt.

Ad. 5: Valg af to medlemmer til bestyrelsen for to år.

På valg er sr. Anna-Maria Kjellegaard Jensen OSB (ikke villig til at modtage genvalg) og Helge Clausen (villig til at modtage genvalg). Bestyrelsen havde spurgt Rasmus Kaare Fredriksen, om han ville stille op, og det var han. Efter at han havde præsenteret sig selv, blev han valgt og Helge Clausen genvalgt til bestyrelsen.

Ad. 6: Valg af to suppleanter (Kirsten Kjærulff og Sebastian Olden-Jørgensen er villige til at modtage genvalg) og en revisor (Eva Vinther er villig til at modtage genvalg).

Kirsten Kjærulff og Sebastian Olden-Jørgensen blev genvalgt som suppleanter og Eva Vinther genvalgt som revisor.

Ad. 7: Behandling af indkomne forslag.

Der var ikke indkommet forslag fra medlemmerne, men formanden efterspurgte forslag til en ekskursion. I lyset af reformationsjubilæet blev det foreslået at tage til Haderslev, Odense eller Helsingør. Bestyrelsen overvejer disse mål.

Ad. 8: Eventuelt.

Intet.

Formanden takkede sr. Anna-Maria for hendes indsats i bestyrelsen og dirigenten for god ledelse.

Frb., d. 3. feb. 2917                                                        Hornslet, 31.I.2017.

Sted og dato                                                                                             Sted og dato

(Underskrift)                                                                   (Underskrift)

Stig Holsting, dirigent                                                                              Helge Clausen, referent

Efter generalforsamlingen blev der afholdt

MEDLEMSMØDE

med flg. dagsorden:

  1. Reformationsjubilæet og dets forskellige udtryksformer / Helge Clausen.
  2. En kort status for bestræbelserne på at finansiere driften af Sankt Andreas Bibliotek / Helge Clausen.
  3. Almindelig informationsudveksling vedr. katolsk historie, særligt i Danmark / alle.
  4. Afslutning.

ad 1.: Helge Clausen forelagde et udkast til en plan om at afholde en endags konference til efteråret om reformationstemaer i katolsk belysning. Ælnoth kunne samarbejde med f.eks. Academicum Catholicum, Bispekontorets Informationsafdeling og Sankt Andreas Bibliotek om at planlægge og afvikle konferencen. Indholdet kunne være 4-5 indlæg, en paneldebat og en lille udstilling. Forslaget vandt almindelig tilslutning, og der arbejdes videre med det.

Reformationsjubilæet i 2017 har et omfattende program og er støttet af store tilskud, også fra Staten. Helge Clausen omtalte nogle eksempler på arrangementer, som var baseret på uhistorisk grundlag og som havde en undertone af fjendtlighed mod alt katolsk. Nybo præsenterede det tillæg, som Kristeligt Dagblad havde udgivet i begyndelsen af januar. Han havde gennemgået det og fundet flere faktuelle fejl og betænkelige udeladelser og fortielser; bl.a. nævnes voldsanvendelserne næsten ikke. Der var ikke ret meget stof om tiden før 1517, og hele tillægget var nærmest en ”virkningshistorie”. Han havde skrevet en tekst om dette, som deltagerne opfordrede ham til at indsende som kronikforslag til bladet.

ad 2.: Helge Clausen berettede om en plan om at oprette en fond, hvis afkast i fremtiden skal udgøre en stor del af Sankt Andreas Biblioteks driftsudgifter. Der vil snart blive udsendt en del ansøgninger, og man vil forsøge sig med ”crowdfunding”. Biblioteket har kun finansiering dette år ud. Han opfordrede til, at man indmelder sig i ”Sankt Andreas Biblioteks Venner”.

ad 3.: Der blev givet en kort orientering om påtænkte udgivelser i Ælnoths Skriftserie, og det var muligt at købe numre af skriftserien.

Ad 4.: Formanden takkede for mødet.

Ref.: Helge Clausen

Konstituerende bestyrelsesmøde

Efter medlemsmødet afholdt den nyvalgte bestyrelse et kort bestyrelsesmøde, og man konstituerede sig således:

Formand og kasserer: Helge Clausen (Teglvangsvej 64, 8543 Hornslet. Tlf. 86 99 63 54 / 23 28 63 54. Email clausen.helge@gmail.com)

Næstformand: Asbjørn Nordam

Sekretær: Torben Riis

Medlem: Rasmus Kaare Frederiksen.

Ælnoth meddelelser 2017 nr. 1

Meddelelser fra ÆLNOTH

Katolsk historisk forening for Danmark

2017, 17. årg., nr. 1. Udsendt 9. januar 2016

Hjemmeside: www.aelnoth.dk

Indkaldelse til generalforsamling

og medlemsmøde

lørdag den 28. januar 2016 kl. 14.00

i Sankt Andreas Bibliotek, Gl. Kongevej 15, 1620 København V

For at have stemmeret ved generalforsamlingen skal kontingentet for 2017 på 100 kr. være indbetalt på foreningens konto i Djurslands Bank (7260 – 1209595) senest den 26. januar. I yderste nødstilfælde kan man betale kontant til kassereren inden generalforsamlingen begynder.

Der serveres kaffe, te og kage. Det tilstræbes, at mødet er færdigt kl. 16.

DAGSORDEN FOR GENERALFORSAMLINGEN

Valg af ordstyrer og referent.

  1. Formandens beretning, debat og godkendelse heraf.
  2. Kassererens beretning (fremlæggelse af det reviderede regnskab), debat og godkendelse heraf.
  3. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår uændret 100 kr./år.
  4. Valg af to medlemmer til bestyrelsen for to år. På valg er sr. Anna-Maria Kjellegard Jensen OSB og Helge Clausen. Sr. Anna-Maria Kjellegard Jensen OSB ønsker ikke at genopstille, mens Helge Clausen er villig til at modtage genvalg. Bestyrelsen har spurgt Rasmus Kaare Frederiksen, som er villig til at opstille til valget.
  5. Valg af to suppleanter (Kirsten Kjærulff og Sebastian Olden-Jørgensen er villige til at modtage genvalg) og en revisor (Eva Vinther er villig til at modtage genvalg).
  6. Behandling af indkomne forslag.
  7. Eventuelt.

MEDLEMSMØDE

  1. Reformationsjubilæet og dets forskellige udtryksformer / Helge Clausen.
  2. En kort status for bestræbelserne på at finansiere driften af Sankt Andreas Bibliotek / Helge Clausen.
  3. Almindelig informationsudveksling vedr. katolsk historie, særligt i Danmark / alle.
  4. Afslutning.

Helge Clausen

Formand

Referat af medlemsmødet den 3. december 2016

Mødet indledtes med en rundvisning i Jesu Hjerte Kirke, hvor Helge Clausen fortalte og viste rundt. Der var 10 deltagere.

Rundvisningen blev indledt med en kort gennemgang af jesuitternes tilstedeværelse i Danmark som baggrund for bygningen af kirke, ordenshus og skole på Vesterbro. Dernæst gik man rundt i hele kirken og gennemgik de vigtigste billeder og liturgiske genstande, herunder især højalteret. Kirkens ombygning i begyndelsen af 1970’erne blev inddraget som et vigtigt element i en forståelse af hele kirkens indretning. Mariaalteret var tidligere anbragt t.h., hvor nu julekrybben står. Rekonstruktionen af de to altre blev omtalt, suppleret af Rasmus Kaare Frederiksen, som her havde et førstehåndskendskab.

Efter en times tid fortsattes mødet i Sankt Andreas Bibliotek. Her fik man gløgg og småkager, mens Helge Clausen fortalte on sine egne oplevelser under ombygningen af kirken i 1970’erne. Han havde en række papirer fra dengang, som han snart vil lade indgå i Katolsk Historisk Arkiv. Til slut oplæste han en julehistorie.

Ref.: Helge Clausen

Ælnoth Meddelelser 2016 nr. 6

Meddelelser fra ÆLNOTH

Katolsk historisk forening for Danmark

2016, 16. årg., nr. 6. Udsendt 20. november 2016

Hjemmeside: www.aelnoth.dk

Invitation til medlemsmøde

lørdag den 3. december 2016 kl. 14.00

Vi mødes uden for Jesu Hjerte Kirke, Stenosgade 4, 1616 København V, hvor første halvdel af mødet vil foregå. Der vil være en guidet tur i kirken, hvor vi bl.a. vil høre om dens ombygning i begyndelsen af 1970’erne.

Mødes fortsættes i Sankt Andreas Bibliotek, Gl. Kongevej 15, 1610 København V, hvor vi vil hygge os med gløgg og måske lidt relevant katolsk historisk underholdning. Deltagerne er velkomne til at bidrage hertil.

Det tilstræbes, at mødet slutter kl. 16.

Med venlig hilsen

Helge Clausen

Formand

Ælnoth Meddelelser 2016 nr. 5

Meddelelser fra ÆLNOTH

Katolsk historisk forening for Danmark

2016, 16. årg., nr. 5. Udsendt 20. oktober 2016

Hjemmeside: www.aelnoth.dk

 

Referat af medlemsmødet den 18. juni 2016 kl. 14-16

i Sankt Andreas Bibliotek, Gl. Kongevej 15, 1610 København V.

 

Sebastian Olden-Jørgensen, lektor, ph.d. på Saxo-Instituttet (KU), talte på grundlag af sin nye biografi Herluf Trolle. Adelsmand, kriger og skolestifter om ”Den katolske Herluf Trolle”. Bogen var udkommet i anledning af 500-året for Herluf Trolles fødsel (1516-1565). HT var en dansk adelsmand med skånsk familie. Man ved kun lidt om hans barndom, men han opholdt sig 1536-1537 i Wittenberg. Derefter blev han hofsinde (et slags forstadium til page) hos Frederik III og senere lensmand i Gladsax i Skåne. Ved sit giftermål med Birgitte Gøye havde han ”skudt papegøjen”. HT var lensmand på Kronborg i 10 år og stiftslensmand i Roskilde i 1557. Herefter blev han lensmand på Københavns Slot og rigsadmiral. Situationen var den, at 2-300 mænd styrede landet sammen med kongen, og HT var en pålidelig administrator. HT fungerede som rigsadmiral under syvårskrigen, var med på to togter og døde af sårfeber på det andet af dem. Et par uger i forvejen stiftede han Herlufsholm-skolen (det tidligere benediktinske Skovkloster) og snød derved slægten for arven, idet han og Birgitte Gøye ingen børn havde.

Langt senere fik HT ry af at have været en stor søhelt, på linje med Niels Juel og Horatio Nelson. Dette skyldes især en biografi om ham af E. Briand de Crèvecoeur fra 1959. SO-J mente ikke, HT var en helt, men ganske vist modig. Han kendte kun én taktik: Lige på og hårdt!

Var der katolske spor hos HT, som levede på reformationstiden? Intet i hans breve til Birgitte Gøye, og hendes breve til ham findes ikke mere. Med henblik på en gejstlig karriere lærte han latin på universitetet (hans fætter var ærkebiskop Gustav Trolle). Måske blev HT sendt til Wittenberg for at komme væk fra Danmark. Han sørgede for, at bl.a. altertavlen fra Esrum Klosterkirke blev bragt til Skt. Olai i Helsingør (den er nu i Nationalmuseet). Han og Birgitte Gøye anskaffede sig et husalter af katolsk tilsnit (dog uden helgener) med dem selv på fløjene; den er nu i Nationalmuseet. Den var importeret fra Nederlandene, hvilket Peder Palladius harcelerede over. HT har således ikke set noget problem i at genanvende gammel katolsk kirkekunst (alt kommer jo fra Gud!). SO-J karakteriserede dette som en næsten fatalistisk kristendom.

HT sikrede broder Peder Olsen OFM fra Roskilde økonomisk på hans gamle dage. HT og Birgitte Gøye havde som nævnt ingen børn, men en husstand af adelige børn. Der var daglige andagter og bordbøn. I skolen var der to lærere og fem gejstlige til at forestå gudstjenesterne. Livet i skolen var præget af ”klosterligende” skikke, og her kan man sikkert trække linjer tilbage til HT’s egen skole- og studietid. Birgitte Gøye var opdraget hos nonnerne på Ring Kloster ved Skanderborg. SO-J så en vis kontinuitet fra munke til disciple på skolen.

HT var ikke lærd, sådan som senere tider vil vide. Fornyede han søkrigstaktikken, sådan som det også er blevet ham tillagt? Heller ikke, men han var god til efterretningstjeneste og var en anerkendende og omsorgsfuld leder.

Til slut blev der afspillet en gammel optagelse fra Herlufsholm af HT’s oversættelse til dansk af Te Deum, som var blevet bragt med til mødet af Niels Henrik Assing.

Der var 18 deltagere, heriblandt flere gamle herlovianere.

 

Referat af ekskursionen til Lund den 17. september 2016 kl. 10.45 – 16.

Første stop var ved apsis på Lunds Domkirke, hvor Helge Clausen kort fortalte om byens grundlæggelse under Svend Tveskæg og dens historie, herunder om slaget ved Lund 4/12 1676.

Lund var den by i Norden, der havde flest kirker i forhold til sin størrelse, nemlig 27, og 8 klostre. Efter reformationen var der kun Domkirken og Skt. Peters Klosterkirke tilbage. Lund blev bispesæde ca. 1050, hvor Svend Estridsen fik bygget en mindre stenkirke. Knude den Hellige tog initiativet til at bygge en stor domkirke og bidrog ved sit berømte gavebrev af 21/5 1085. I 1103 oprettedes et ærkebispesæde i Lund for hele Norden. Kryptens hovedalter blev indviet 30/6 1123 af den første ærkebiskop, Asser, og kirkens højalter blev indviet 1/11 1145 af ærkebiskop Eskil. Domkirken blev indviet til den hl. Laurentius. Af andre kendte ærkebiskopper kan nævnes: Absalon, Anders Sunesen, Jakob Erlandsen og Jens Grand. I løbet af 1520’erne spredte reformationen sig til Malmø, hvor der var nogle uroligheder. Domkirken brændte i 1172 og 1234, hvorefter man bygge teglhvælvinger. Den har gennemgået store renoveringer, ledet af Adam van Düren (1510-1527), 1860-1880 og 1954-1963. Ærkebiskoppens residens lå lige nord for kirken. Nordens ældste biblioteksbygningen (Liberiet) fra 1400-tallet blev omtalt og apsis gennemgået som et af de fineste eksempler på romansk byggestil i Europa.

Efter at have beset Nordportalen og Vestfacaden gik vi ind i domkirken og foretog en rundgang, som omfattede det astronomiske ur fra 1380 (ældste dele dog fra 1420): Horologium Mirabile Lundense, højkoret med bronzeenglene fra 1200-tallet, mosaikken i apsis af Joakim Skovgaard (1925-1927), glasmalerivinduerne af Emanuel Vigeland fra 1930, bronzestatuen af den hl. Laurentius fra ca. 1330, korstolene fra ca. 1370 og skabsaltertavlen (skænket af fru Ida af Gladsax i 1398). Det nordlige tværskib var desværre ikke tilgængeligt pga. en dåb, men her befinder sig Anders Sunesens sarkofag, ærkebiskoppernes sæde i middelalderen, døbefonten fra 1200-tallet, et Mariabillede fra 1300-tallet og andre interessante billeder. I det sydlige tværskib er der en officiantstol, et 5 m højt sakramentshus med billede af den hl. Birgitta, billeder af Laurentius, Jomfru Maria og Knud den Hellige og en stor lysestage fra 1400-tallet.

Krypten er berømt for sin arkitektur med de mange søjler og 41 hvælvinger. Foran alteret er Birger Gunnarsens sarkofag. Han var den sidste katolske og viede ærkebiskop (1497-1519). Jætte Finn og hans kone og barn blev beset og flere tydningsmuligheder omtalt. Brønden og dens satiriske og samfundskritiske tekster blev også besøgt.

Vi nåede lige netop at se og høre det astronomiske ur spille kl. 12. Derefter besøgtes boghandelen Arken ved siden af domkirken, hvor der er et stort udvalg af kristne og historiske bøger. Efter frokost i en italiensk restaurant besøgte vi Drottens Kirke i en underjordisk udgravning. Denne meget store kirke var den sidste af flere kirker på stedet. De opstillede plancher mv. var meget instruktive.

Herefter besøgte gruppen Domkirkemuseet, hvor der var mange fine, førreformatoriske ting. Næste stop var dominikanernes kapel i Sandgatan 8, hvor der var en kort beretning om deres historie i Lund, hvortil de allerede kom i 1221 og vendte tilbage i 1947. Deres tidlige ankomst til Lund (også til Norden i øvrigt) kan hænge sammen med, at den hl. Dominikus besøgte Lund hele to gange, nemlig i 1204 og 1205. En spændende beretning om dette, som bygger på Jarl Galléns forskning, kan læses i Catholica 1951,8(4),177-181.

På vej tilbage til stationen gjorde vi holdt ved det sted på Klostergatan, hvor franciskanerklosteret havde ligget. Her fortalte Nybo om fundet af Jakob Erlandsens grav i 1972 under en udgravning. Kraniet var blevet gennemhullet af en armbrøstpil, hvilket tyder på, at han ikke døde af sygdom på Rygen, men blev myrdet. Man kan læse herom i Skalk 1976(1),20-28 og i en artikel af Nybo i Skånska kloster. Skånes Hembygdsförbund Årsbok 1987/88, s. 103.

Der var ti deltagere i ekskursionen.

Referent: Helge Clausen

Næste møde i Ælnoth vil blive søgt arrangeret lørdag den 3. december 2016. Indbydelse vil blive udsendt ca. 14 dage i forvejen.

Ælnoth meddelelser 2016 nr. 4

Meddelelser fra ÆLNOTH

Katolsk historisk forening for Danmark

2016, 16. årg., nr. 4. Udsendt 15. august 2016

Hjemmeside: www.aelnoth.dk

Invitation til medlemsekskursion

lørdag den 17. september 2016 kl. ca. 10.30 – ca. 15

til Domkirken i Lund mv.

Program og praktiske oplysninger

Afg. København H kl. 9.20 med toget til Lund, ankomst 10.42 Lund C (NB! Der er to skift undervejs, og man skal huske at have pas med. Ellers kommer man ikke ind i Sverige). Man kan naturligvis også tage et tidligere tog.

Efter ankomsten kl. 10.42 mødes vi uden for Lund C ved den nordlige udgang (ved Clemens torget).

Herfra går vi til Domkirken, og Helge Clausen guider ude og inde. Vi skal være færdige kl. 12 på grund af andre grupper, der kommer.

Efter besøget er der tid til at gå i Arken Bokhandel, der ligger lige ved siden af. Her er der megen religiøs og historisk litteratur. Se evt. www.arken.se.

Vi spiser frokost kl. 12.45 i den italienske restaurant Gattostretto i Kattesund 6A. Se evt. www.gattostretto.se

I kælderen under restauranten vil vi besøge Drottens Kyrkoruin, som er meget spændende. Se evt. www.lund.se/Medborgare/Uppleva–gora/Kultur/Museer/Drottens-kyrkoruin-och-museum

Derefter går vi rundt i den indre by og besøger nogle interessante steder, bl.a. dominikanernes kapel i Sandgatan 8. Dominikanerne fejrer i år 800-året for ordenens oprettelse. De første dominikanere kom til Lund allerede i 1221.

Til sidst kan man få en kop kaffe eller te, og ekskursionen er slut.

Der går tog til København H hvert 20. minut fra Lund C.

NB! BEMÆRK VENLIGST FØLGENDE:

  1. Af hensyn til reservering af bord til frokost bedes man tilmelde sig pr. email til formanden: helge@gmail.com. Har man ikke email, kan man ringe: 86996354 / 23286354 (men jeg er ikke i Danmark 26/8 – 6/9). Tilmeldingsfrist: Onsdag den 7. september 2016.
  2. Ekskursionen gennemføres kun, hvis der er mindst 10 tilmeldte. Der skal nemlig betales et ikke ringe gebyr for at få lov til at lave sin egen guidede tur i Domkirken.
  3. Vær opmærksom på, at der ved Lund C, i Domkirken og ved kirkeruinen er en del trapper.
  4. Alle udgifter til transport, frokost og kaffe er på egen regning. Ælnoth betaler gebyret i domkirken (400 SEK).

Vel mødt!

Med venlig hilsen

Helge Clausen

Formand

Ælnoth meddelelser 2016 nr. 3

Meddelelser fra ÆLNOTH

Katolsk historisk forening for Danmark

2016, 16. årg., nr. 3. Udsendt 17. maj 2016

Hjemmeside: www.aelnoth.dk

Invitation til medlemsmøde

lørdag den 18. juni 2016 kl. 14.00

i Sankt Andreas Bibliotek, Gl. Kongevej 15, 1610 København V.

Dagsorden:

  1. Velkomst.
  2. Den katolske Herluf Trolle? Herluf Trolle står i danmarkshistorien som indbegrebet af reformationstidens danske adelsmand, men ser man nærmere efter, er det alligevel muligt at påvise nogle katolske ridser i det protestantiske panser. Sebastian Olden-Jørgensen, lektor, ph.d. på Saxo-Instituttet (KU), taler på grundlag af sin nye biografi “Herluf Trolle. Adelsmand, kriger og skolestifter”.
  3. Informationsudveksling.

Der vil blive serveret kaffe og te. Det tilstræbes, at mødet slutter kl. 16.

Vel mødt! Tag gerne en gæst med.

NB! På grund af det begrænsede antal pladser i biblioteket bedes man denne gang på forhånd tilmelde sig pr. email til formanden: clausen.helge@gmail.com. Har man ikke email, kan man ringe: 86996354 / 23286354. Tilmeldingsfrist: lørdag den 11. juni 2016.

Med venlig hilsen

Helge Clausen

Formand

 

 

Ælnoth generalforsamling 2016 referat

Katolsk historisk forening for Danmark

Referat af generalforsamlingen 2016

Der fandt sted lørdag den 30. januar 2016 i Sankt Andreas Bibliotek, Gl. Kongevej 15, København V.

fra kl. 14.00.

Formand Helge Clausen bød de fremmødte 11 medlemmer velkommen til årets generalforsamling.

Ad. 1: Valg af ordstyrer og referent.

Stig Holsting blev foreslået og valgt som dirigent. Som referent blev Asbjørn Nordam foreslået og valgt.

Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt varslet og indkaldt, og dermed beslutningsdygtig.

Ad. 2: Formandens beretning, debat og godkendelse heraf.

Formanden indledte mødet med at mindes foreningens mangeårige medlem Erling Tiedemann, som kort tid forinden var afgået ved døden.

Ælnoth-året 2015 indledtes med generalforsamling 31. januar, hvor 15 medlemmer deltog. Situationen var kritisk, da kun et medlem af den tidligere bestyrelse var villig til at fortsætte. En bestyrelse bestående af sr. Anna-Maria OSB, Helge Clausen, Asbjørn Nordam og Torben Riis blev valgt. Til suppleanter blev Sebastian Olden-Jørgensen og Kirsten Kjærulff valgt, og Eva Vinther blev genvalgt som revisor.

Ved det medlemsmødet samme dag berettede Helge Clausen om situationen vedr. Sankt Andreas Biblioteks drift i fremtiden. Årets danske katolske jubilæer og andre aktuelle emner blev taget op.

Bestyrelse konstituerede sig på et efterfølgende møde med Helge Clausen som formand og kasserer, Asbjørn Nordam som næstformand, Torben Riis som sekretær og sr. Anna-Maria som menigt medlem.

Ved medlemsmødet den 13. juni var temaet den hellige Ansgar, i anledning af 1150-året for hans død. Tore Nyberg holdt et foredrag om Sankt Ansgar som historisk person og genstand for liturgisk kult, og Helge Clausen viste en række billeder fra de steder, der er forbundet med hans liv og virke. Der var 20 deltagere til stede.

På medlemsmødet den 3. oktober deltog 16 medlemmer. Helge Clausen holdt foredrag om, hvad vi skal bruge vore katolske arkiver til. Han gav eksempler på misinformation vedrørende katolske forhold, som kunne have været undgået, hvis man havde anvendt relevante kilder. Desuden blev det på mødet diskuteret, hvordan man kunne sikre arkivalier, der bla. vedrører de menigheder, der nedlægges. Den officielle arkivinstruks, som fra Katolsk Historisk Arkiv er udsendt til alle sogne, blev omdelt.

Årets sidste medlemsmøde fandt sted den 5. december i Domkirken. Sakristan Ulla Elmquist gav en interessant guidet tur i kirken, sakristiet og museet. Ved en hyggelig sammenkomst bagefter fortalte hun om arrangementerne i efteråret i anledning af to jubilæer, (250 år for det første kapel i Bredgade, 150 år for kirkens konsekration). Der deltog 10 i mødet, som sluttede med at Helge Clausen tog ’julemanden’ under kærlig behandling. Jørgen Nybo Rasmussen fortalte om det ældst kendte pavebrev til en dansk konge, nemlig pave Nicolaus I’s brev fra ca. 865 til kong Hårik II.

Ælnoth havde ved årets begyndelse 66 medlemmer. I årets løb er 3 døde, 8 har meldt sig ud og 11 er blevet slettet, efter at de ikke reagerede på en rykker vedr. manglende indbetaling af kontingent. Der er tilgået to nye medlemmer, så foreningen ved årets slutning har 46 medlemmer.

Der er i årets løb udsendt 5 numre af Meddelelser fra Ælnoth. Der er ikke udkommet nye numre i skriftserien, men et par stykker er under forberedelse.

Ælnoth har fået en ny hjemmeside, hvor alle relevante meddelelser publiceres. Medlemmer, der har e-post, får meddelelser mm. sendt direkte. Medlemmer uden e-mail modtager samme med alm. post.

I den efterfølgende debat

spurgte Keld Dahlwad, om vi alle kunne gøre mere for at skaffe flere medlemmer.

Palle Vinther efterspurgte en placering af arkivalier, effekter, genstande fra de nedlagte kirker. Hvor kan det hele samles. Formanden svarede, at i første omgang samles en del i Katolsk Arkiv. Det blev foreslået, at fortsætte drøftelsen under efterfølgende medlemsmøde pkt. 3

Anita Emer Petersen henledte i anledning af det kommende jubilæum for Reformationen i Danmark opmærksomheden på en anmeldelse i Historisk Tidsskrift. Avner Shamir anmelder MARTIN SCHARZ LAUSTEN: Reformationen i Danmark, 3.rev. udgave, Forlaget ANIS, København 2011, 264 s. Anita Emer Petersen finder at beskrivelserne af Reformationen i Danmark er interessant. Og hun foreslår, at ÆLNOTH på et medlemsmøde sætter fokus på Reformationen i Danmark.

Formandens beretning blev herefter godkendt.

Ad. 3: Kassererens beretning (fremlæggelse af det reviderede regnskab), debat og godkendelse heraf.

Helge Clausen gennemgik det omdelte reviderede årsregnskab, der udviste et mindre underskud kr. 1029,31. Udgifter til medlemsmøderne var reduceret væsentligt. Bestyrelsen holdt telefonmøder og kommunikerede via e-post. Etablering af hjemmesiden gav en engangsudgift kr. 2342,95. Skiftet til Djursland Bank har medført en årlig gebyrbesparelse på ca. 1000,-. Kassebeholdningen ved udgangen af året kr. 27.122,98. Det reviderede regnskab blev godkendt.

Ad. 4: Fastsættelse af kontingent.

Bestyrelsen foreslår uændret 100 kr./år. Forslaget godkendt.

Ad. 5: Valg af to medlemmer til bestyrelsen for to år.

På valg er Asbjørn Nordam og Torben Riis, begge er villige til evt. genvalg. Begge blev genvalgt.

Ad. 6: Valg af to suppleanter (Kirsten Kjærulff og Sebastian Olden-Jørgensen er villige til at modtage genvalg) og en revisor (Eva Vinther er villig til at modtage genvalg).

Kirsten Kjærulff og Sebastian Olden-Jørgensen er genvalgt som suppleanter og Eva Vinther genvalgt som revisor.

Ad. 7: Behandling af indkomne forslag.

Der var ikke indkommet forslag.

Ad. 8: Eventuelt.

Eva Vinther foreslog, at foreningen genoptog tidligere tradition med en udflugt, gerne med tog, bla også for fællesskabets skyld. Hun foreslog en tur til Lund. Flere medlemmer fremkom med forslag: Sankt Bents Kapel i Rudkøbing, Helsingør, Esrum Kloster, Glumsø i Sverige, Frederiksborg Slot, Århus og måske Viborg.

Formanden takkede de fremmødte og dirigenten for god ledelse.

 

________________________________                       ____________________________________

Sted og dato                                                                                             Sted og dato

 

________________________________                       ____________________________________

Stig Holsting, dirigent                                                             Asbjørn Nordam, referent

Bestyrelsen har efterfølgende konstitueret sig således:

Formand og kasserer: Helge Clausen

Næstformand: Asbjørn Nordam

Sekretær: Torben Riis

Medlem: Sr. Anna-Maria Kjellegaard OSB

 

Ælnoth årsregnskab 2015

Årsregnskab 2015

Indtægter

Medlemskontingent                                       3.680,00              Se note 1

Gaver                                                                205,00

Salg af skriftserienumre                                    320,00

I alt                                                                4.205,00

Udgifter

Porto                                                                 460,50

Kontorhold                                                         82,00

Foredragsholdere                                              248,95

Medlemsmøder                                              2.099,91              Se note 2

Hjemmeside                                                   2.342,95              Se note 3

I alt                                                                5.234,31

Underskud                                                        1.029,31

Banksaldo primo 2015                                     28.152,29

Banksaldo ultimo 2015                                     27.122,98

______________________                                ______________________

Sted og dato                                                       Sted og dato

______________________                                ______________________

Revisor: Eva Vinther                                          Kasserer: Helge Clausen

Specifikationer til Ælnoths årsregnskab 2015

Note 1: Medlemskontingent

For 2015: 40 medlemmer à kr. 80,00             3.200,00

Note 2: Medlemsmøder

Gaver til afgående bestyrelsesmedlemmer       980,00

Engangsservice                                                 192,39

Kaffe, te, kager                                                 308,77

Annonce i Katolsk Orientering                         618,75

I alt                                                                2.099,91

Note 3: Hjemmeside

Design af hjemmeside (Andreas Riis)           2.000,00

WordPress Manual                                            129,00

DK Hostmaster                                                   45,00

One.Com                                                          168,00

I alt                                                                2.342,95

 

Ælnoth meddelelser 2016 nr. 2

Meddelelser fra ÆLNOTH

Katolsk historisk forening for Danmark

2016, 16. årg., nr. 2. Udsendt 15. februar 2016

Hjemmeside: www.aelnoth.dk

Referat af medlemsmøde 30. januar 2016

Efter generalforsamlingen blev årets første medlemsmøde afholdt.

Asbjørn Nordam causerede med forskellige nedslag i historien om det katolske Viborg.

Katolikker i Viborg henvender sig med brev 25.07.1898 til biskop van Euch og beder om præstelig betjening. I 1944 indvies Sct. Kjelds Kapel i lejede lokaler i Morvilles Gaard i Sct. Mogensgade, og i 1946 køber kamilianerne i Aalborg ejendommen Sct. Leonisgade 12. Kælderen er senmiddelalderligt kampesten hus, rester af en gård, og huset over udført i munkesten, nedbrændte ved den store brand i 1726, genopført 1734 af den fra Sachsen indvandrede bygmester Johan Gotfried Hödrich, indgår i Viborgs bevaringsværdige bygninger. Det vides, at gården 1683 blev erhvervet af Latinskolens rektor Jens Jylbye. Da den nye kirke (indviet aug. 2008) skal bygges foretages på matriklen forinden en udgravning af dele af Sankt Drottens kirke (dansk ord for Trinitatis) og tilhørende kirkegård. Drottens kirke omtales første gang i et gavebrev fra 1188, og enkelte middelalderlige kilder omtaler Trinitatis sogn. Opførelsen af kirken henregnes til den sene vikingetid. Kirkens ydre mål har været 22 x 8 meter med tårn først i træ og siden i granit. En del af nordre væg og koret ligger i dag under sognets græsplæne. 103 grave svarende til 1/3 af kirkegården blev udgravet, 83 grave blev tømt. Ud fra armstillingerne har man kunnet tidsbestemme begravelserne.

Lige bag (mod vest) den nye katolske kirke ligger Søndersogns kirke, Sortebrødre Klosterkirke, omtalt 1246. Kirken foruden Gråbrødre Klosterkirke og Vor Frue (Domkirken) blev de eneste af 12 katolske sognekirker og 4 klostre, der overlevede Reformationen. Fra den nye katolske kirkes kor vindue ser man tværs over Søndersø til Asmild kirke (Sankt Margrethe), resterne af et kloster og bygning, hvor bla. den katolske bisp Gunner boede.

Viborg stift etableres ca. 1060, da kong Svend Estridsen udskiller området fra Ribe Stift. Den første biskop er Heribert, formentlig af tysk herkomst, viet af ærkebiskop Adalbert af Hamburg-Bremen.

Biskop Eskild er formentlig hans efterfølger. Han var kannik i Lund. Man antager, at han står bag indførelse af Sankt Augustins regel ved domkapitlet ca. 1120. Kannikerne boede og levede som munke i hvert fald indtil 1440. Viborg bisperne optræder ofte som part i borgerkrigen mellem de konkurrerende grene af kongeslægten i 1130´erne, støtter Valdemarerne, og vælger oftest kongemagtens side i de alvorlige kirkekampe mellem kongen og ærkebiskoppen i Lund i anden halvdel af 1200 tallet og begyndelsen af 1300 årene. Eskild stod på kong Niels´ side i borgerkrigen, dræbtes 1132 i Sankt Margrethes kirke i Asmild. Næste biskop er Svend, som støtter Erik Emune. Svend har været kannik i Lund og Viborg og provst ved domkapitlet. Han deltager 1148 i kirkemødet i Trier, hvor han formentlig har mødt pave Eugen III og Bernhard af Clairveaux. I hvert fald inspireres han af korstogstanken og drager sammen med sin bror Eskil Svendsen på rejse til det hellige land. De dør formodentlig 1153 og er begravet ved Pater Noster Kirken på Oliebjerget.

Biskop Gunner (biskop 1222-1251) er måske den, der er mest kendt, pga. den vita, som en munk ved Vitskøl Kloster har skrevet. Gunner er født 1152, studerede i Paris. I 1208 indtræder han, 56 år gammel i cistercienserordenen, og i 1216 bliver han abbed i Øm. Da bispesædet bliver ledigt i 1222 kan kapitlet ikke enes om en ny biskop. En pavelig delegat, som netop er i landet, kendte Gunner fra studieårene, foreslår ham, og han udpeges som 70 årig som biskop. Han bestrider embedet i 30 år. Da han dør 25. august 1251 bæres han i procession fra sin bolig i Asmild og begraves foran alteret i Sankt Kjelds Kapel. Gunner blev kendt for samarbejdet med kong Valdemar Sejr om udarbejdelse af Jyske lov 1241.

Hans efterfølger Niels var kansler for kongerne Christoffer I og Erik Glipping og ivrig støtte i kongemagtens kampe med ærkebiskop Jakob Erlandsen i Lund. Da Niels dør, udpeger kannikerne Asser, som hans efterfølger, men Jacob Erlandsen nægter at vie ham, og udnævner i stedet franciskaneren Peder til ny biskop i Viborg. En mangeårig proces går i gang. Asser nedlagde sin værdighed og i stedet udpeger kannikerne provst Niels fra Salling til ny biskop. På rejse til Rom dør han, og Peder, som var udpeget af Jakob Erlandsen iler hjem til Viborg og sætter sig i sædet. Kapitlet sender i 1282 og 1285 kannikker til Rom for at klage over Peder. Han møder frem i Rom i 1286 og nedlægger sit embede. Domkapitlet vinder 20 års magtkamp om bispesædet i Viborg.

Domkirken, Vor Frue er antagelig påbegyndt omkring 1130. Af den kirke er kun krypten og den nederste del af apsis bevaret. Der er påvist fundamenter til Sankt Kjelds kapel på nordre sideskib og Vor Frue kapel ved søndre sideskib. Kirken indgik i Maria kloster. Kirkebyggeriet blev færdiggjort under biskop Niels (biskop 1153-1191). Niels var stærkt medvirkende til at paven i 1188 accepterede at kanonisere den lokale helgen Kjeld.

Der forestår konstant udgravninger i det indre af Viborg, når lejlighed byder sig. Lige nu (2015-16) pågår en større udgravning i Nytorv (P-kælder). Oprindelig var området kirkegård til Sankt Hans Kirke, men blev brolagt, da stedet skulle anvendes til prins Christian (4)´s kongehyldning. Ved udgravningen har man klarlagt en del af fundamentet til Sankt Hans Kirke (nævnes første gang i 1274). Følgende kirker og klostre er gennem udgravninger kortlagt:

Sortebrødre Kloster med klosterkirken (Søndersogns kirke) nævnes første gang i 1246

Gråbrødre Kloster grundlagt i 1235. Der fremstår i dag en del af bygningsmassen. Klostrets udformning og omfang er klarlagt.

Sankt Budolfi kirke er nævnt o. 1188. Dertil et kloster for augustiner nonner, omtalt i 1263.

Sankt Mogens kirke nævnes første gang i 1440

Sankt Ibs kirke omtalt i 1284. Dertil Stort fire fløjet klosteranlæg omtalt i 1285. Johanniter munke omtales kort efter midten af 1200 tallet. Nord for klostret og kirkegården lå en hospitalsbygning.

Sankt Stefans kirke, konstateret resterne af en middelalderlig kirke

Sankt Nicolai kirke, i gaden er fundet gulvrester af en middelalderlig kirke med begravelser

Sankt Mortens kirke omtales i 1440, nabokirke til Trinitatis/Drotten

Sankt Peders kirke nævnt første gang i 1274

Sankt Mikkels kirke, nævnt i 1159 og dertil et hospital for spedalske – Skt. Jørgens Gård

Sankt Mathias kirke nævnes første gang i 1304, har ligget på nutidens Hjultorvet

Sankt Laurentii kirke/kapel omtales i 1492

Jerusalems Kapel omtales i 1542 i en tilladelse til nedrivning

Sankt Margrethe (Asmild kirke) omtalt 1100 og nonnekloster

Reformationen: 23. februar 1529 bringer en kongelig kurér brev kong Frederik I på Gottorp Slot, hvori det blev gjort vitterligt, at borgmestre, råd og menighed i Viborg fik tilladelse til at nedrive 10 kirker og kapeller i byen, som var blevet overflødige med reformationens indførelse i byen. I brevet gav kongen tilladelse til at de to kirker, Gråbrødre klosterkirke- med Hans Tausen som sognepræst og Sortebrødre klosterkirke med Jørgen Sadolin som sognepræst blev taget i brug som lutherske sognekirker. Og det gik hurtigt. Allerede 17. marts kunne den katolske biskop Jørgen Friis skrive, at borgerne ”nu i disse dage” havde brudt alle kirkerne ned. Jørgen Friis var flyttet fra Spøttrup til Hald, og prøvede at forhindre Hans Tausen i at komme ind i Gråbrødre kirke. ”Men borgere med våben i hånd slog vagten ned, og snart overdøvede borgeres salmesang gråbrødrenes bønner”.

Hans Tausen kom 1525 som johanittermunk og magister til Viborg, og kun 4 år senere er Viborg forvandlet. Der er kommet et præsteseminarium, og et bogtrykkeri, hvor Hans Vingaard fra Stuttgart med svende og lærlinge opstiller maskiner og går i gang med at trykke Luthers prædikener og skrifter på dansk.

Der er i dag stor historisk interesse i Viborg også for den katolske tid. Et meget aktivt Bisp Gunners Gilde. Der arrangeres Sankt Kjelds marked. Pilgrimscentrum afvikler hvert år Sankt Kjeld pilgrimsvandringer fra hele Norden, der slutter med bøn i domkirkens krypt på vigilien for Sankt Kjeld. Pilgrimscentret har skænket en træskulptur af Sankt Kjeld til den katolske kirkes indvielse, og har fået malet en ikon af Sankt Kjeld, indviet i Assisi, og netop udgivet en bog om Sankt Kjeld.

Kilder: Hans Krongaard Kristensen – ”jordfaste fortidsminder i Viborg”, Fredningsstyrelsen, 1984 og

Samme: ”Kirkens Huse”, i Viborgs Historie bd.1., Middelalderbyen Viborg, 1987

Udgravningsrapporter: Jens Vellev, Peter Seeberg og Jesper Hjermind, museumsinspektør.

Helge Clausen gav en kort status for bestræbelserne på at finansiere driften af Sankt Andreas Bibliotek. Besparelser og nye indtægtskilder, bla. fra SAB´s Venner har muliggjort en videreførelse af biblioteket foreløbig i 2 år og 9 måneder. Udlånet stiger støt. Der er god interesse, men 2018 nærmer sig hastigt, og der arbejdes derfor hårdt på at sikre en fortsat drift. Han opfordrede til at støtte.

Almindelig informationsudveksling vedr. katolsk historie, særligt i Danmark.

Helge Clausen nævnede, at der fra Eugeniusz Kruszewski var modtaget et brev med en opfordring til drøftelse af etablering af et katolsk museum. Museet ved Sankt Ansgar var inspirationen. Tanken er ikke ny, og daterer sig helt tilbage til p. K. Geertz-Hansen. På forespørgsel blev det oplyst, at ved nedlæggelse af kirkerne flyttes genstande til bispedømmet arkiv. Det blev nævnt, at en oplagt mulighed kunne være, at knytte Bispedømmets arkiv, Sankt Andreas Bibliotek og et museum sammen. Medlemmerne er enige i, at det er en god tanke, et godt forslag, men ÆLNOTH ser sig ikke i stand til at realisere den.

Stig Holsting nævnede, at det er 150 året for Johannes Jørgensen, og at denne er udpeget som Årets Klassiker forfatter. Det bliver fejret 21. september på Københavns Hovedbibliotek. Ligeledes vil der blive udgivet et videnskabeligt værk, der vil behandle Johannes Jørgensens ungdomsår frem til år 1900 ud fra de indtil nu frigivne kilder. Stig Holsting udtrykte forundring over en påfaldende lille interesse i katolske kredse for forfatterskabet, i en tid hvor der mærkes stigende interesse fra andre sider, også for det litterære selskab.

Næste møde bliver en lørdag i juni.

Referat: Asbjørn Nordam

 

Ælnoth meddelelser 2016 nr. 1

Meddelelser fra ÆLNOTH
Katolsk historisk forening for Danmark

2016, 16. årg., nr. 1. Udsendt 12. januar 2016

Hjemmeside: www.aelnoth.dk
________________________________________

Indkaldelse til generalforsamling
og medlemsmøde
lørdag den 30. januar 2016 kl. 14.00
i Sankt Andreas Bibliotek
Gl. Kongevej 15
1620 København V

For at have stemmeret ved generalforsamlingen skal kontingentet for 2016 på 100 kr. være indbetalt på foreningens konto i Djurslands Bank (7260 – 1209595) senest den 28. januar. I yderste nødstilfælde kan man betale kontant til kassereren inden generalforsamlingen begynder.

Der serveres kaffe, te og kage. Det tilstræbes, at mødet er færdigt kl. 16.

DAGSORDEN FOR GENERALFORSAMLINGEN

1. Valg af ordstyrer og referent.
2. Formandens beretning, debat og godkendelse heraf.
3. Kassererens beretning (fremlæggelse af det reviderede regnskab), debat og godkendelse heraf.
4. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår uændret 100 kr./år.
5. Valg af to medlemmer til bestyrelsen for to år. På valg er Asbjørn Nordam og Torben Riis, som begge er villige til at modtage genvalg.
6. Valg af to suppleanter (Kirsten Kjærulff og Sebastian Olden-Jørgensen er villige til at modtage genvalg) og en revisor (Eva Vinther er villig til at modtage genvalg).
7. Behandling af indkomne forslag.
8. Eventuelt.

MEDLEMSMØDE

1. Strejftog i det katolske Viborg / Asbjørn Nordam.
2. En kort status for bestræbelserne på at finansiere driften af Sankt Andreas Bibliotek / Helge Clausen.
3. Almindelig informationsudveksling vedr. katolsk historie, særligt i Danmark.
4. Afslutning.

Helge Clausen
Formand

Referat af medlemsmødet den 5. december 2015

Mødet fandt sted i Domkirken, Sankt Ansgars Kirke, hvor domsakristan Ulla Elmquist fortalte og viste rundt. Der var 11 deltagere.

Hun gav et kort rids over Domkirkens historie ved hjælp af de indskrifter, der befinder sig bagest i kirken. Ulla Elmquist fortalte også den dramatiske historie omkring forsøget på at stjæle Skt. Lucius-relikvien). Derefter blev sakristiet besøgt. Her fik vi lov til bl.a. at se de to kalke, som paver har skænket kirken (Gregor XVI i anledning af indvielsen i 1842 og Johannes Paul II i anledning af hans besøg i 1989). Et par af deltagerne, som selv er sakristaner, fik gode idéer mht. indretningen og opbevaring af liturgiske genstande. Dernæst besøgte vi Museet og fik forevist nogle af de ældste messehagler mv., bl.a. den, som tilskrives kejserinde Maria Theresia. Også biskop von Euchs skønvirke-bispestav og det gamle tabernakel blev beundret.

I mødelokalet fortalte Ulla Elmquist om de tre jubilæer, man havde fejret i september og fremviste billeder fra arrangementerne. Hun viste også deltagerne nogle af de gamle håndskrevne nodebøger fra begyndelsen af 1800-tallet, hvor den lokale organist havde komponeret liturgisk musik og gav en prøve på, hvordan det har lydt.

Heraf slappede deltagerne af med gløgg og æbleskiver, serveret af Ulla. Formanden fremlagde en videnskabelig analyse af julemandens aktiviteter, hvor konklusionen var, at de overhovedet ikke kunne lade sig gøre i praksis. Da julemanden således var ”aflivet”, fortalte han kort om Sankt Nikolaus, som der er meget mere hold i.

Til slut oplæste og kommenterede J. Nybo Rasmussen det ældst kendte pavebrev til en dansk konge, nemlig pave Nicolaus I’s (858-867) brev fra ca. 865 til kong Hårik II. Paven opfordrede kongen til at vælge den rette tro. Dette brev kan siges at være den kristne rod til den danske kultur. Brevet har længe været kendt og er omtalt i de forskellige kirkehistorier, men har hidtil ikke fået nogen særskilt og dybtgående behandling.

Ref.: Helge Clausen